Kære medlem,
7/2 havde vi generalforsamling i Læger for Klimaet. Vi indledte med et spændende oplæg af Tommy Kjelsgaard om Danske Regioners klimaudspil, hvilket gav anledning til spændende samtaler og forhåbningsvis kan lede til et fortsat godt samarbejde om at få alle de engagerede medarbejdere til at bidrage til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Generalforsamlingen blev afviklet efter planen, og vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Ulla Hansen og Solvei Hjort, der begge indtræder som suppleanter. Karolina Lewandowska, Julie Speer og Kristiana Nikolova blev alle genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, og lige som forperson Martin Schønemann-Lund tager de to år til i bestyrelsen for Læger for Klimaet.
Referat bliver lagt online på vores hjemmeside, så snart det er behørigt underskrevet.
Vi har altid brug for nye kræfter som vil være med til foreningens arbejde. Aktuelt er vi i gang med at starte et nordisk samarbejde med vores søsterorganisationer. I den forbindelse afholder vi planlægningsmøde, så hvis du har lyst til at deltage i det internationale samarbejde er du meget velkommen torsdag d.22. februar kl. 20:00-21:00 på dette link.
Valget til delegerede til generalforsamlingen i Lægernes Pension blev afsluttet den 7/2. Trods en mindre tilbagegang fik vi et rigtig flot valg og kan sende 23 delegerede afsted til generalforsamlingen, hvor vi glæder os til et godt samarbejde med de andre lister om at gøre vores pensionskasse endnu grønnere.
Grønne hilsner
Bestyrelsen i Læger for Klimaet