D. 28 oktober 2021 var Læger for Klimaet aktive ved det spændende årsmøde i ”Broen til Fremtiden” hvor ”Klima og sundhed” var hovedemnet for formiddagens session – og det blev et dejligt møde.
”Broen til Fremtiden” er en spændende alliance for en grøn og retfærdig omstilling., Mange fagforeninger er medlemmer (bl.a IDA, FOA, Danmarks lærerforening, Dansk skuespillerforbund, DM, FADL) sammen med mange grønne NGOèr ( bl.a. Greenpeace, Danmarks cyklistforbund, Mellemfolkeligt samvirke, LægerforKlimaet, Cyklistforbundet).
Der var stor lydhørhed for vores budskaber om at ”klimakrise er sundhedskrise, her og nu globalt og i Danmark” og at den viden skal spredes ud til politikere, fagfæller og befolkning.
Klima og sundhed skal derfor ”tales sammen” i alle sektorer, klimapolitik er sundhedspolitik – og det budskab ville forsamlingen gerne være med til at udsprede i deres mange forskellige fora – så det blev en rigtig god dag for Læger for Klimaet.